Når kviklånskarussellen kører, kan samfundets svageste ikke komme af

Danskerne tager flere og flere kviklån. Særligt udsatte og unge forbrugere tager mange lån, men gælden kan hurtigt blive helt uoverskuelig. Sara Larsen skylder over 200.000 kroner væk, og i dag ville hun ønske, hun var blevet stoppet af kviklånsfirmaerne

Af Philip Horup, Emil Føns Foldager og Simon Andersen Nielsen

Det var en nem måde for 25-årige Sara Larsen at få lidt flere penge på. Derfor gjorde hun det igen. Igen. Og igen. Mange gange.
Kviklån.

For et års tid siden opdagede Sara Larsen muligheden for at tage kviklån.
Pengene var typisk på hendes konto inden for 15-30 minutter. Og så blev de brugt. Uden at hun havde en plan for, hvordan eller hvornår de skulle betales tilbage. Sara Larsen blev vant til at have penge mellem hænderne, og med pengene begyndte forbruget at stige.

Sara Larsen var blevet træt af, at hun ikke altid havde penge til for eksempel at gå ud og spise eller til at tage i byen med sine veninder. Derfor blev det attraktivt for hende at tage kviklån.
Samtidig var hun begyndt at tage kokain, og kviklånene hjalp til med at finansiere hendes misbrug.

Når Sara Larsen tog et lån gik hun ikke op i renterne. Faktisk vidste hun ikke, hvad renten var på. Hun skulle bare have nogle penge til “at have det lidt lækkert for”. 

Sara Larsen bor for sig selv i en mindre taglejlighed. Askebægerne på sofabordet er fyldt med cigaretskodder, ligesom dét på spisebordet og dét på køkkenbordet. Sara Larsen er til dagligt ansat i fleksjob i en kantine, men opvasken i lejligheden er ikke blevet taget for nylig. En medfødt hjerneskade har gjort det svært for hende at passe et arbejde på fuldtid, og når Sara Larsen har fri er hun træt.

Sara Larsen har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Efter hun blev færdig med skolen, prøvede hun at tage en uddannelse på HHX, men niveauet var for højt for hende. Derfor har hun været igennem flere forløb med arbejdsprøvning.

De svageste rammes  

Det er samfundets svageste, der bliver hårdest ramt, når kviklånsfirmaerne ruller deres tårnhøje renter ud. Et stort set ureguleret marked for kviklån gør, at danskere, der i forvejen har en presset tilværelse, kan gældsætte sig for livet på få minutter.   

Når man ikke har mange penge på lommen og andre svære problemer at tage sig af, kan det virke som en god idé, men konsekvenserne af et kviklån kan være svære at overskue. Grunden, til at folk kan gældsætte sig gennem kviklån, er blandt andet, at firmaerne ikke gennemfører grundige kreditvurderinger af låntagerne, og derfor kan man få lov til at låne penge, som man ikke har en ærlig chance for at betale tilbage.  

Antallet af kviklån i Danmark er eksploderet. Sidste år blev der udstedt 358.000 kviklån til danske forbrugere, og det er en fordobling på bare to år. Tilsammen skylder danskerne tæt på en milliard kroner til kviklånsfirmaerne. Og da lånene ofte har årlige omkostninger på over 800 procent, stiger det beløb hastigt.   

Mange danskere forstår ikke de begreber lånefirmaerne bruger, når de udbyder deres lån, hvor de vigtigste betingelser ofte står med småt. Derfor ved forbrugerne reelt ikke, hvad de siger ja til. Særligt dem med en lav eller ingen uddannelse bliver ramt, da de oftest slet ikke har noget begreb om rentesregning. Firmaerne kører desuden med en aggressiv markedsføring, hvor der især lokkes med hurtige penge, hvilket til sammen kan friste de fleste.  

Sara Larsen åbner et af de mange breve, hun får tilsendt fra de firmaer, hun skylder penge.

Løgn og lån 

Siden Sara Larsen for et år siden begyndte at låne penge, har hendes mobiltelefon ringet en del. I starten tog hun den for det meste, men efterhånden blev det for meget med opkaldene fra kviklånsfirmaer, der spurgte efter deres penge. Så nu swiper Sara Larsen altid til venstre, når de ringer. For at lægge på. 

I sin tid skulle der heller ikke mere end et par swipes på Sara Larsens sorte Samsung, før lommen pludselig var foret med lånte penge.

På et tidspunkt når Sara Larsen til et punkt, hvor hun skylder penge til samtlige lånesider, der eksisterer i Danmark. Over tyve gange har smartphonen været fremme, når et spontant behov for penge er opstået. Og over tyve gange har hun fået grønt lys til at låne. Til trods for, at Sara Larsen undervejs står listet som dårlig betaler af mindst fem lån i RKI.  

Af og til har kviklånsfirmaerne spurgt om, hvad pengene skulle bruges på. Men Sara Larsen lærte snart, at en hvid løgn var svar nok. Og selv når hun var ærlig og sagde, at hun skulle bruge pengene til at betale af på andre kviklån, fik hun alligevel lov til at swipe pengene ind på kontoen i sidste ende. De spurgte sjældent ind til hendes egen økonomi. Sjældent til hvor meget hun egentlig tjente.  

Dårlig (men hurtig) kreditvurdering 

Sara Larsen er langt fra den eneste, som får lov til at optage det ene kviklån efter det andet, uden at kviklånsfirmaerne vurderer, om hun har en chance for at betale lånet tilbage. I gennemsnit optager en person med kviklån syv separate lån – og det selvom kviklånsfirmaerne egentlig har pligt til at foretage en kreditvurdering af deres kunder.  

Tilbage i maj 2017 skærpede Forbrugerombudsmanden reglerne for, hvor grundige kviklånsfirmaerne skal være, når de vurderer deres ansøgere. Kravene lyder blandt andet på, at firmaerne skal kigge på specifikke økonomiske forhold hos den potentielle kunde, og at man i den forbindelse skal tage stilling til, om personen har en chance for at betale lånet tilbage indenfor den aftalte tidsramme.    

Ser man nærmere på de forskellige kviklånsfirmaers hjemmesider, så er det imidlertid et lidt anderledes billede, som møder Sara Larsen og andre, der som hende gerne vil låne penge hurtigst muligt. På sider som Vivus.dk, Ferratum.dk og Kassekreditten.dk slår firmaerne sig primært op på én ting, når det kommer til kreditvurderinger. Hastighed.

Nemt og hurtigt. Det er de kvaliteter, som Danmarks største kviklånsfirma, Vivus, slår sig op på i forhold til kreditvurderingen af deres potentielle kunder.  

Budskabet på langt de fleste kviklånssider er, at din ansøgning om at låne penge højst tager et par minutter at behandle, for på den måde sikrer firmaet, at pengene er på din konto så hurtigt som muligt. Og det bekymrer Carsten Tanggaard, som er økonomiprofessor på Aarhus universitet:  

  • Når kreditvurderingen foregår på en computer og på ganske få minutter, så kan man ganske enkelt ikke nå at tjekke oplysningerne grundigt nok, fortæller han.
Denne rykker fra Gyldendals Bogklub er blot én af mange fra forskeliige kreditorer, som gerne vil have Sara Larsen til at betale tilbage.

200.000 kroner i gæld og en flad tyver på fortovet 

Det er først efter, Sara Larsen ikke længere kan optage kviklån, at det går op for hende, at det ikke er rigtig godt, det hun har kastet sig ud i. Kviklånsfirmaerne har langt om længe smækket kassen i. Sara Larsen forsøger ved samtlige firmaer, men beskeden er den samme. Ikke flere penge.  

Hun står registreret i RKI. Sidst hun havde et overblik over, hvor meget hun skyldte, var i foråret. Dengang var det 200.000 kroner. Sara Larsen er blevet erklæret insolvent – et ord hun har mege svært ved at udtale og forholde sig til – i Fogedretten, og hendes betalingsevne er i bund.    

Sara Larsen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Hun har en regning ved den lokale pizzamand, der skal betales tilbage i starten af hver måned. Da vi møder hende, fortæller hun også, at hun blev glad, da hun fandt en 20’er på vej hjem fra arbejde, for så var der til aftensmaden. 

Til december er hun færdig med sit fleksjob. Så ryger hendes indtægt, og hun kommer på kontanthjælp. Hun har ingen ide om, hvordan hun så skal komme til at betale pengene tilbage. Og oveni er hun blevet vant til at have en del penge mellem hænderne. Som hun selv siger, er det svært at sætte sit forbrug ned, når det først har været højt.  

Hun synes ikke, at det er rart at have så stor en gæld, som hun har. Hun kan ikke selv bestemme, hvad hun vil bruge sin løn på. Hun er med sine egne ord “ikke fri”.  

Fordi hun ikke kan låne flere penge af kviklånsfirmaerne, er hun nu begyndt at låne penge af private på Facebooksider. Hun ved godt, at det er skidt, men hun kan ikke få hverdagen til at hænge sammen uden.  

Hun håber selv, at hun kan komme på ret køl og få betalt pengene tilbage indenfor 5-10 år. På et tidspunkt vil hun gerne kunne købe en bil og flytte i en bedre og større lejlighed, men hun ved godt, at det ligger et stykke ude i fremtiden. Hun håber på, at hun sammen med gældskontoret kan få lavet en fornuftig afdragsordning.  

Den danske kviklånstager  

Tæt på halvdelen af alle kviklån bliver taget af unge mellem 18-30. Typisk har låneren ikke anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve. En stor del af dem, der tager kviklån, kan have svært ved at låne penge i banken og må derfor låne igennem et kviklånsfirma, hvor kreditvurderingen ikke er så grundig. Det er lidt oftere mænd end kvinder, der tager kviklånene. Et gennemsnitligt kviklån er på 7500 kroner.   

For den del af kviklånstagerne, der optager flest lån, er historien dog en anden. De mest aktive tager i gennemsnit 25 lån, og har en aktiv gæld for 70.000 kroner. Mange af dem vil betale flere hundrede tusinde kroner i renter om året. De 70.000 forvandler sig derfor oftest til en større gæld, der fuldkomment kan smadre en privatøkonomi.  

Folk med en afhængighed og psykisk syge mennesker tegner sig også for en stor del af det totale antal kviklån. Der har således været flere sager, hvor personer, der bor på lukkede afdelinger for psykisk syge, har optaget lån for mange tusind kroner uden at have en indtægt. 
 
Mange af dem, der tager kviklån, har i forvejen ikke noget arbejde. De har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen, og derfor optager de små kviklån. Men da de har en lav indtægt, bliver det svært for dem at få betalt lånet tilbage. Så kører karrusellen, og låntageren får en endnu dårligere privatøkonomi.  

Lånene bliver oftest brugt på forbrugsgoder som elektronik, hvidevarer, møbler, tøj eller som i Sara Larsens tilfælde til forbrug og fornøjelse. I opgørelserne, der foreligger på området, bliver narko- og ludomani nemlig registreret som fornøjelse. Derudover bliver omtrent hvert 12. kviklån brugt til at betale af på et andet kviklån.  
Halvdelen af dem, der har taget kviklån, overvejede ikke om, de havde andre muligheder for at låne pengene, der var billigere eller bedre. En stor del af låntagerne har ligeledes undervurderet omkostningsniveauet ved kviklånet.  

Læs mere i afsnittet nedenunder.

Som at tisse i bukserne 

I Skibby på Sjælland bor 44-årige Niels Kjello Andersen sammen med en kammerat. Niels Kjello Andersen er oprindeligt vokset op endnu længere oppe i Nordsjælland, nærmere bestemt i kunstbyen Humlebæk, hvor han også gik i gymnasium med stor succes på karakterfronten. I sin fritid elsker Niels Kjello Andersen at spille musik, især med sine hænder dansende let hen over klaverets tangenter.  

Men som voksen får klaveret en anden lyd, da han bliver meget syg. Sygdommen kræver meget af ham – både økonomisk i form af udgifter til medicin – og menneskeligt, hvor det bliver svært at sætte en ordentlig hverdag sammen. Det bliver svært for ham overhovedet at komme ud af sengen om morgenen, og Niels Kjello Andersens økonomi kommer gradvist til at sejle mere og mere. 

  • Jeg havde store udgifter til medicin, og jeg skyldte penge væk til forskellige firmaer især i form af renter og gebyrer, fordi jeg var så syg, at jeg ikke kunne overskue min økonomi, som jo så bare løbende blev værre og værre, husker Niels Kjello Andersen.     

I forsøget på at rette op på forfaldet begår Niels Kjello Andersen, hvad der kan vise sig at være hans livs største fejltagelse. Han tager et kviklån på 10.000 kroner. Ideen med lånet er at betale, hvad han skylder væk til andre kreditorer, men kviklånet rammer ham i hovedet som en boomerang. For selvom Niels Kjello Andersen får betalt til de andre kreditorer, skylder han nu endnu flere penge væk, da renterne på kviklånet er i en anden liga.    

  • Jeg så det som en hjælp, men det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, og så bliver det sgu koldt, siger Niels Kjello Andersen, som tog lånet for halvandet år siden. 

Niels Kjello Andersen er blevet en del af den voksende flok af danskere som skylder penge til kviklånsselskaberne. Niels Kjello Andersen er fanget i folden hos markedslederen Vivus, for han kan ikke hamle op med de renter, som han har skrevet under på. Renteudgifterne ligger månedligt på tyve procent, så Niels Kjello Andersen betaler 2000 kroner i renter hver måned. Det er mange penge for en førtidspensionist.  

  • Jeg betaler renterne, men jeg sidder i saksen, fordi renterne er helt ude af proportioner, siger Niels Kjello Andersen, som er vred på Vivus, selvom han erkender, han ikke selv læste kontrakten ordentligt igennem.  

Det går hurtigt hos kviklånsselskaberne, og Niels Kjello Andersen ser et stort problem, i at samfundet accepterer virksomheder, som kan flænse dig efter et enkelt øjebliks uopmærksomhed i et svagt øjeblik.  

Ulykkelig over sin livssituation grundet den pludselige sygdom var Niels Kjello Andersen nemlig desperat efter at finde en løsning på sin økonomiske deroute, og en kviklånsreklame i fjernsynet gjorde udslaget, men i dag ved Niels Kjello Andersen, at reklamen var et fatamorgana. 

Kviklånsfirmaerne har en helt klar målgruppe, og det er dem som er faldet i livet på den ene eller anden måde. Det er de forvirrede, og det er de uheldige. Det er de kloge, som narrer de mindre kloge, men det er ikke menneskeligt fair.  

-Niels Kjello Andersen

Kviklån under lup – lokkemad for alle pengene  

Kviklån, der er forbrugslån med hurtig udbetaling og kort løbetid, dukkede for alvor op til overfladen i Danmark efter finanskrisen i 2009. Kviklån er en digital overbygning på de såkaldte SMS-Lån, og noget tyder på, at lånene er kommet for at blive. Her ti år efter finanskrisen bliver der i hvert fald taget flere kviklån i Danmark end nogensinde før.  

På overfladen er kviklån en simpel forretning – en nem og hurtig måde at låne mindre beløb på – men kigger man nærmere på lånenes opbygning og virksomhedernes forretningsmodel, bliver det mere tricky.     

Selskabet 4finance sidder tungest på kviklånsmarkedet i Danmark, hvor de blandt andet udbyder lån gennem siden Vivus.dk. Hos Vivus er det muligt at tage kviklån på småbeløb helt ned til 100 kroner. Ligegyldigt hvor stort et beløb, man som kunde låner hos Vivus, løber der tyve procent i renter på lånet om måneden, hvilket er en astronomisk stor rente.  

Når kritikere konfronterer kviklånsselskaberne og spørger; hvorfor så høje renter? har kviklånsselskaberne kvikt kontrasvaret klar: Der er tale om lån af mindre beløb, så renterne skal jo til gengæld være høje, hvis der skal være en forretning i det.  

Økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet er kritisk over for Vivus’ tilbud om lån på helt ned til 100 kroner.   

  • Spørgsmålet er, om det er i kundens interesse at få et lån på 100 kroner, hvis det risikerer at ende i et forfærdeligt stort beløb. Hvis du virkelig har en økonomi, hvor du ikke er i stand til at skaffe 100 kroner uden du skal ud og låne dem, så er produktet ikke velegnet for dig. Man er bare nødt til at sige, at hvis man sælger det her produkt til en person, som ikke er i stand til at skaffe 100 kroner, så påfører man simpelthen personen skade ved at udstede et lån, siger professoren.  

Kviklånsfirmaerne tjener især sine penge, når låntagerne ikke betaler lånet tilbage til tiden og indfrier lånet hurtigt. For en ting er den månedlige rente. Noget andet er de årlige omkostninger, som kan rende op, når der kommer morarenter og gebyrer på.  

Kigger vi igen på Vivus hjemmeside, er der en tydelig prioritering i, hvad virksomheden vælger at fremhæve vedrørende deres produkt. Et slogan, der fortæller, man kan “få 6000 kroner på 1 minut”, er stjernen på forsiden med en skriftstørrelse, der er hele 22 gange så stor som selve lånebetingelserne, der er gemt væk helt nederst i højre hjørne.  

Vivus er tidligere i år blevet politianmeldt for vildledende markedsføring, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at der bliver lokket igennem med markedsføringen. Det er således også muligt at få en rabat på sit kviklån. Den første måned tilbyder Vivus en halvt så stor rente, så det bliver mere attraktivt for folk at få foden indenfor.  

Tager man imod lokkemaden, skal man dog være opmærksom på, at renten allerede fra anden måned er tilbage på det vante niveau. Indløser man således ikke sit lån hurtigt, mens tilbuddet er gældende, kan kviklånet stadig blive en ekstremt dyr fornøjelse. I Danmark er der således ingen øvre grænse for, hvor meget man maksimalt kan betale i omkostninger på sit lån. Man kan altså ende med at betale af på kviklånet i ti-tyve-tredive år. Så virker det pludselig lidt ligegyldigt, at man sparede en smule den første måned, hvor der var “tilbud”.  

Alt i alt er lånene designet, så de er svære at tilbagebetale. Det mener professor ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard, som siger det kort og kontant. 

Deres forretningsmodel er at få så mange som muligt til at låne så mange penge som muligt i så lang tid som muligt.   

-Professor, Carsten Tanggaard


Niels Kjello Andersen klagede over sin oplevelse med lånefirmaet, Vivus.
Og fik et høfligt svar.

Det krævede et mirakel                     

Hvordan skal han komme helskindet ud af sin gæld? spørger Niels Kjello Andersen sig selv. 

2000 kroner. 4000 kroner. 6000 kroner. Som månederne går, spytter han tusindvis af kroner i kviklånskassen. Han betaler sine renteudgifter efter bedste evne, men formår ikke for alvor at betale af på selve lånebeløbet. Niels Kjello Andersen har en kæreste, men gælden til kviklånsfirmaet påvirker også parforholdet.  

Niels Kjello Andersen begynder at skrive rundt til sine venner. Han har brug for en tjeneste. Håbet er at låne penge på en mere venskabelig ordning, så han kan betale Vivus, hvad han skylder, og derefter betale kammeraten tilbage i anskuelige rater. Vennerne viser sig ikke i stand til at hjælpe, og det har Niels Kjello Andersen sådan set forståelse for, “da det stadig drejer sig om ret mange penge”.  

Efter et langt liv som vicevært har Niels Kjello Andersens sparsommelige og betænksomme onkel taget turen til himlen. Da Niels Kjello Andersen var yngre, havde han og onklen et stærkt forhold. De var glade for hinanden, men som tiden gik, gled de fra hinanden, og kontakten blev mere og mere sparsom. Men fra himlen stempler onklen for alvor ind i Niels Kjello Andersens liv med en sidste gestus.  

Niels Kjello Andersen spærrer øjnene op, for alt er ikke som det plejer, da han tjekker sin netbank. Der står 40.000 kroner på kontoen. Forbløffet over sin pludselige berigelse undersøger Niels Kjello Andersen naturligvis sagen og finder ud af, at der er tale om arv fra onklen, som fuldstændig tager røven på sin nevø. Niels Kjello Andersen havde overhovedet ikke regnet med at arve.    

Så kommer lettelsen. Den fantastiske lettelse. Niels Kjello Andersen er straks klar over, hvad pengene skal bruges på. Det allerførste, han gør, er at betale, hvad han skylder tilbage til Vivus. Endelig fri igen.  

Niels Kjello Andersen forklarer, at meget af arven går til kviklånet. Pengene fra onklen er med andre ord altså en kæmpe hjælp.  

  • Med det bånd vi har haft sammen engang, er jeg sikker på, at min onkel er glad for, at pengene har kunne hjælpe mig så meget. Men jeg kan selvfølgelig ikke spørge ham, siger Niels Kjello Andersen. 

Spørgsmålet er, hvad Niels Kjello Andersen egentlig havde gjort, hvis ikke arven var dumpet ind, og det lille mirakel var indtruffet. 

Hvis ikke arven var kommet, ja, så ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort. Så havde det været skruen uden ende. 

-Niels Kjello Andersen

Finansielle termer er langt fra for alle 

Selvom Niels Kjello Andersen har taget en gymnasial uddannelse, vidste han ikke helt, hvad han gik ind til. Danskerne er generelt ikke særligt gode til at forstå finansielle termer. Begreberne, der knytter sig til markedet, er ofte fremmedord, og så er der i branchen også nogle specielle vilkår, der ikke findes på andre markeder.  

Når man normalt handler ind, køber man en vare og betaler for den med det samme. Sådan fungerer det selvsagt ikke med lånene. Her forpligter man sig til at betale pengene tilbage på et senere tidspunkt – plus en pris for ydelsen. Og det er her kæden typisk hopper af for danskerne. Mange kan nemlig ikke overskue den totale pris for lånet.  

Hvis man skal kunne træffe et ordentligt valg på lånemarkedet, er det vigtigt at forstå centrale begreber som eksempelvis ÅOP. Paradoksalt ved man, at danskerne er et af de folkefærd i Europa, der er bedst til matematik, men samtidig er vi nogle af de dårligste til at forstå de finansielle termer, som eksempelvis ÅOP.  

På landets HHX-gymnasier har man valgt at indføre et nyt obligatorisk introforløb, hvor der er fokus på privatøkonomi – herunder lån og kviklån. Det har man gjort for at klæde eleverne bedre på til livet efter gymnasiet.  

Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet mener, at det er en fornuftig vej at gå. Ifølge ham vil det hjælpe, hvis danskerne generelt bliver bedre til at forstå pengesproget. Han har dog også et andet forslag. Ifølge ham burde der skrues ned for de svære finansielle termer og op for mere forståeligt sprog. Derudover mener han også, at det skal fremgå præcist, hvor meget et lån kan løbe op i. Ikke i procent, men i kroner og øre.  

  • Jeg synes, at der er et element af hovenhed over diskussionen. Men jeg tror, at man kan finde mange danskere, der burde vide, hvad ÅOP er, der ikke ved det, siger Carsten Tanggaard. 

Han mener derfor, at det ville være en god ide, hvis firmaerne skulle skrive årlige omkostninger i kroner (ÅOK), i stedet for årlige omkostninger i procent (ÅOP). 

Selv med disse omlægninger tror professoren dog ikke, at samfundets svageste vil være beskyttet mod kviklånsfirmaernes høje renter. Det er flere gange blevet diskuteret, om der skal sættes et ÅOP-loft for at beskytte forbrugerne mod de ekstreme renter, men Carsten Tanggaard tror ikke, det vil være nok til at beskytte de svageste. Derfor mener han, at man skal gå endnu mere drastisk til værks.  

  • For svage forbrugere kan et ÅOP-loft på 0 procent stadig være for meget. Derfor mener jeg, at vi skal sørge for, at kreditvurderingerne bliver ordentlige.  
  • Uanset hvor lav en ÅOP og rente man kan lave, skal lånet jo stadig betales tilbage, siger Carsten Tanggaard.
Sara Larsen håber ikke, at andre ender i sammen økonomiske situation, hun befinder sig i.

Ikke flere lån! 

Et par dage efter vores besøg hos Sara Larsen er hun til møde med den frivillige gældsrådgivning. Mødet munder ud i, at gældsrådgivningen sætter Sara Larsens lån midlertidigt på pause for hende. Afbetalingerne på de mange lån er stoppet, fordi hun fra årsskiftet står uden indkomst, når perioden i fleksjob slutter. For så er der ganske enkelt ikke nogen penge at komme efter for kviklånsfirmaerne.    

I mellemtiden bliver den økonomiske førsteprioritet for Sara Larsen at betale af på de privatlån, hun har taget via Facebook. Disse lån har fungeret som en slags tilskud til hverdagen for hende, siden kviklånsfirmaerne lukkede for kasse ét. Men nu skal det være slut med at tage dem også.  

Gældsrådgivningen har sat en tyk streg under, at der ikke skal optages nye lån af nogen som helst slags. Og når Sara Larsen forhåbentlig finder sig et nyt job snart, så skal hun igen ned på gældskontoret for at lægge en plan for, hvordan hun bedst betaler af på sin enorme gæld.  

Sara Larsen håber ikke, at andre vælger samme vej som hende.  

  • Folk skal ikke ende ligesom mig og have svært ved at betale pengene tilbage. Jeg har hele tiden tænkt, at jeg kunne vente med at betale tilbage til den næste måned, men til sidst ender man ligesom, jeg står, siger Sara Larsen og tilføjer: 
  • Hvis jeg havde haft muligheden for at stoppe mig selv for to år siden, så havde jeg gjort det, slutter hun.