Kulturhovedstad 2017: Får du fuld valuta for dine skattekroner?

Selvom det i høj grad er skatteydernes penge, der betaler for gildet, bliver der ikke sød musik i alles ører under Kulturhovedstad Aarhus 2017. Musikprogrammet mangler bredde, mener kritikere.   

Tusindvis af mennesker deltog i åbningen d. 21 januar. Nu mener kritikere, at ikke alle vil få gavn af Aarhus 2017. Foto: Mikkel Berg 

 Af Simon Andersen Nielsen

” Hvis man vil appellere til et bredere publikum, kræver det en række populære navne, der spænder over flere musikgenrer. Det er ikke lykkedes.”

Sådan lyder kritikken fra Jeppe Würtz, der er formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom(DSU) i Aarhus. Han stemmer i det kor af kritiske røster, som peger fingre af musikprogrammet under Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Northside Festival, Train og produktionscentret for rytmisk musik i Aarhus, Promus, har alle følt sig overhørt i samarbejdet med projektledelsen.

For ensformigt 

 Kritikken er primært rettet mod den manglende forskellighed hos de kunstnere man har booket. Jeppe Würtz(DSU) mener personligt, at den populære rytmiske musik er blevet overset:

”Det er umuligt at lave et perfekt program, hvor alle er 100 pct. tilfredse. Men i det her tilfælde er der alt for lidt rytmisk musik på programmet. Det kunne man med fordel have gjort anderledes,” siger han.

At det også er borgernes skattekroner, der betaler for arrangementerne, gør det i særdeleshed svært at retfærdiggøre manglen på bredde i musikprogrammet, mener Anders Burlund fra Liberal Alliance:

”Jeg synes, det er et problem at bruge skattekroner på projektet, for når kommunen begynder at bruge penge, så bliver den smagsdommer for, hvad der er kultur,” siger han og tilføjer:

”Der skal også være noget til dem, der hellere vil på stadion og se fodbold.”

Ikke for sent endnu

Kulturhovedstad Aarhus 2017 har være i gang i to måneder nu, men det er ikke for sent at gøre noget ved sagen, lyder det fra arrangørerne. Jakob Bundsgaard(S), der er borgmester, og formand for Aarhus 2017 bestyrelsen, mener ikke, at programmet halter så meget, som kritikken antyder. Alligevel åbnede han for en lille måned siden op for en ny dialog med musikmiljøet:

”Jeg synes ikke den rytmiske musik mangler i vores program, men vi er bestemt villige til at genoptage dialogen med musikmiljøet, og der er stadigvæk dele af programmet, som ikke er færdige endnu.”, udtalte han til JP-Aarhus i begyndelsen af februar.

Aarhus 2017’s samlede budget er på 450 millioner kr. Heraf kommer ca. 350 millioner fra Aarhus kommune, øvrige midtjyske kommuner, Region Midtjylland og tilskud fra staten. De sidste 100 millioner kommer fra EU, fonde og private investorer.

Jeppe Würtz mener blandt andet, at det er det fejlslagne samarbejde med eksempelvis Northside Festival, der er skyld i det udskældte musikprogram under Aarhus 2017:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *