Artikel: Fastlåst i Aarhus

Fastlåst i Aarhus: Er det ham eller byen, der skal oppe sig?

rasmus

Rasmus har boet i Aarhus i samlet 1,5 år og føler allerede, til tider, at livet i byen er kørt fast. 

 Af Simon Andersen Nielsen

Ny start, ny by = ny energi. Sådan er det i hvert fald for mange, men tilsyneladende ikke for 22 årige Rasmus. Rasmus er for nyligt flyttet til Aarhus, men har tidligere boet i byen i ca. 1,5 år.

Da snakken falder på, hvorfor Rasmus er flyttet til Aarhus igen, er der én ting, som skinner igennem: ”Primært er det DMJX og ikke Aarhus, jeg er flyttet hertil for”, siger han og slår en klar streg under, hvor stor betydning uddannelsen har haft på hans valg af bopæl. Der er noget usagt, en elefant i rummet, men den vender vi tilbage til.

Netværket i orden

Rasmus er, som sagt, helt nystartet studerende, på DMJX i Aarhus, og har været bosat i byen siden juni måned i år. På trods af den relativt korte residens i byen, har Rasmus et netværk i Aarhus, der er sammenstykket af bekendtskaber fra mange forskellige steder. Dels er der en gruppe af tidligere medstuderende fra statskundskab på AU, dels er der en gruppe fra Rasmus’ tidligere højskole og til sidst en gruppe ”venner hjemme fra provinsen, hvor jeg kommer fra”, som han selv siger det.

Til spørgsmålet om han er tilfreds med sit netværk i Aarhus, svarer Rasmus: ” Ja det er jeg.  Jeg synes efterhånden at jeg har mange gode bekendtskaber”. Det sociale er altså på plads.

Er Aarhus simpelthen for lille?

Det er ikke mangel på det sociale, der klemmer luften ud af tilværelsen for Rasmus, men hvad er det så? Hvad er det, der giver denne følelse af at stå i stampe? Jeg beder Rasmus om at forklare, hvad, ved Aarhus, han tror medvirker til tomgangen: ”Hvis jeg går i byen i Aarhus, ender jeg altid på de samme beværtninger, og med de samme mennesker, og hvis jeg vil ud at spise i Aarhus, er udbuddet småt. Aarhus er måske bare lille på en måde”, lyder svaret. Elefanten er ude i det fri.

Aarhus’ størrelse, og bybillede, virker til at have en indskrænkende effekt på Rasmus og hans mulighed for at få stimuleret sine interesser. Holdt op imod en fortid i den nordjyske by Frederiks kan dette godt virke lidt mærkværdigt og jeg spørger ind til, hvad bevæggrunden for denne stilstand kunne være:  ”Det er nok rigtigt, at hvis jeg søgte, og brugte, byen mere, så ville jeg være væsentligt mere positivt stemt. Jeg synes Aarhus er en dejlig by, og der er mange ting jeg ikke har udnyttet i samme grad som jeg fx gør i KBH.”

Søg, og du skal finde

Jeg spørger Rasmus om han kan se muligheden for aktivt at opsøge nye ’græsmarker’ i Aarhus og på den måde åbne horisonten lidt op. Rasmus fortæller, ” Det er fordi det er for nemt og falde ned i det man plejer at gøre”. Old habits die hard. Rasmus fortsætter, ” Jeg har ikke været så velbevandret i andre byer, som jeg er i Aarhus, så jeg har måske været mindre nysgerrig her, hvor jeg ligesom er blevet indført i, hvordan man gør tingene gennem mine Aarhus bekendtskaber”. Der etableres lige så stille en forståelse af, at mønten måske har to sider. Måske er Aarhus ikke så åbenlys i sine kulturelle, sociale udbud som fx København, men man finder intet her i livet, hvis man ikke leder. Rasmus skal udfordre både sige selv, og byen, for at komme ud af det trummerum han er havnet i. Måske kan han endda bruge DMJX-starten som en hjælp til dette?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *